søndag den 9. oktober 2011

Maria og Anna

Der var engang to piger, som hed Maria og Anna, der boede i hver sin skov. De havde lavet en legeaftale om, at de skulle mødes og lege i en af skovene. Men der var en ting, de havde glemt at snakke om: Det var hvem, der skulle gå hen i hvilken skov. Så gik Anna over i Marias skov, og Maria gik over i Annas skov. Og så syntes Maria pludselig, at her havde hun været, og her havde hun også været - og det syntes Anna også. Så gik Anna over i Annas skov, og Maria gik over i Marias skov. Og så ledte Anna i Annas skov og Maria ledte i Marias skov. Så tænkte Anna pludselig: Her har jeg da været før - og Anna tænkte også: Her har jeg da været før. Og så gik Anna over i Marias skov og Maria gik over i Annas skov. Og så ledte de efter hinanden. Maria ledte i Annas skov og Anna ledte i Marias skov. Og så gik Maria over i Marias skov, men Anna gik ikke over i Annas skov. Anna var stadig i Marias skov, men så tænkte Maria: Her har jeg været - men hun kom til at se forkert, for hun havde jo altid været i sin skov. Og så gik hun over i Annas skov for hun vidste jo ikke, at Anna var i Marias skov. Og sådan gik det. Og de fandt nok aldrig hinanden igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar